Der dyrkes en del bomuld i landene, men det eksporteres til bl.a. Kina. Her fremstiller man så stof med specielle afrikanske mønstre, der sendes tilbage og sælges på markedet. Det er stort set det samme med alle andre varer: Kartofler og løg importeres fra Holland, frosne fisk fra Island, appelsin juice fra Bulgarien, øl fra Danmark osv. Den lokale produktion er åbenbart for dårligt organiseret til at kunne konkurrere - eller også er det bare lettere på den måde. Finansieringen? Ja, det er vel den hjælp, de modtager fra udlandet. Det kan så diskuteres, om den ikke gør mere skade end gavn.