Købt på markedet i Delhi i 2005. Årets bestseller over det meste af verden, bl.a. pga bogens omstridte påstand, at Jesus var gift med Maria Magdalena, og at hun skulle have født ham et barn, hvis efterkommere stadig lever, at biblen er omskrevet i det 3. århundrede af en romersk kejser, der så sin interesse i at gøre Jesus guddommelig - og ikke bare en speciel hellig “person” - og at den hellige gral består af dokumenter og MM’s lig, som bevis for dette. Kirken (Vatikanet) har gennem tiderne haf tinteresse i at undgå at folk får viden herom, så kun kunst og videnskab (Leonardo da Vinci, Mozart, Newton mfl) har antydet den rette sammenhæng. Bogen beskriver et dramatisk døgn, hvor hændelser og baggrund ruller frem med stor fart og intensitet. Mange tankevækkende teorier og olysninger, spændende begivenheder og en fin afslutning på sidste side.