I et tilbageblik til DDR-tiden forelsker vesttyskeren Kaspar sig i en pige fra Østberlin, Birgit. Han arrangerer hendes flugt til vesten, de bliver gift, men hun falder aldrig rigtig til og begår selvmord. Kaspar er nu i 70erne og finder ud af, at Birget havde fået en datter inden de blev gift. Gennem finurlige veje opsporer han datteren, der nu lever i en stærkt højrenationalistisk familie, og som selv har en datter, Barnebarnet. Familien er langt fra Kaspars fine borgerlige liv, og der kommer en virkelig interessant historie ud af konfrontationerne.