Historiens ramme (som åbenbart tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser) er en tvist om fugle er direkte efterkommere af dinosaurere. Hovedpersonen Anna skriver speciale om emnet, da der på universitetet sker et mord, samtidig med at hendes meget rodede privatliv er ved at kvæle hende. Der er lange baggrundshistorier om hendes og flere andres familier - ikke alle lige relevante - samtidig med at (re)aktionerne ikke altid forekommer velbegrundede. Men historien er alligevel spændende og godt fortalt.