En usædvanlig bog, hvor forfatteren begiver sig ud på en vild rejse - både fysisk og mentalt. Han tager til Liberia for at møde én af borgerkrigens warlords, som sammen med en flok narko-påvirkede børn, nøgne og med machetter dræbte tilfældigt, hvor de kom frem. Warlorden har nu set Jesus, og i stedet for at blive straffet, er han nu en religiøs superstar.
Udover de utrolige oplevelser møder forfatteren på sin videre tur til Sierre Leone AGF's tidligere højre wing, Mustafa Bund, og i SL ser han resterne af AGF's katastrofale tidligere træner, Erik Rasmussens, forsøg på at slippe væk fra sine ugerninger.