Barn nr. 44

Bogen starter med en god - men forfærdelig for menneskene - beskrivelse af først en hungersnødramt landsby i Ukraine under Stalin i 1933. Derefter springes til “nutiden” i 1953 - stadig med Stalin - hvor bogen efterhånden mere bliver til en spændende historie om hvordan en MGB (senere KGB) officer, Leo Demidov, i stigende grad får problemer med sin samvittighed over systemet. Der er gode beskrivelser af hvordan både den almindelige befolkning , men ikke mindst officererne i MGB må tilsidesætte enhver anstændighed for ikke at falde i unåde i Stalins og systemets lunefulde symbolske normer. Enhver må først og fremmet tænke på sig selv - og i øvrigt forvente, at alle andre er angivere eller spioner for systemet. Leo forsøger først at bilde sig selv ind, at de grusomme ting, som han foretager sig, har et højere formål, nemlig at beskytte det paradisiske kommunistiske drømmesamfund. Han finder dog ud af, af det er et fatamorgana, og får store problemer med at klare sig igennem: De mange drab på børn bliver tysset ned, da det naturligvis ikke kan passe, at en sovjetborger - der lever i den bedste af alle verdener - kan være ansvarlig for den slags. Hver vanskelig situation, som Leo havner i, bliver kun værre, men det lykkes ham med snilde og knubs at slippe igennem.