En lille dreng - 4-5 år forestiller jeg mig - mister sin mor, og faren er også allerede død. Drengen, Philip, bliver anbragt hos sin onkel (der er en smålig sognepræst) og tante. I skolen bliver han mobbet fordi han har klumpfod, han får tilfældige kammerater, men hader skolen. I stedet for at komme på universitetet og blive præst - som onklen ønsker - eller læge, som sin afdøde far, beslutter han sig for at rejse til Heidelberg, idet han har hørt at Tyskland er mindre fordomsfuld end England. Efter et mislykket lærlingeophold som revisorassistent i London, får han sit store ønske opfyldt og rejser til Paris for at blive kunstner. Han drømmer om det udsvævende og romantiske Paris, men kan ikke rigtig finde det - og da han desuden ikke har store kunstneriske talenter ender han med at vende tilbage til London. Her går han i gang med lægestudiet - og pludselig rammes han af den store altfortærende kærlighed, som han har hørt så meget om, men aldrig selv oplevet før. En fremragende bog, hvor forfatteren også får indflettet nogle filosofiske bemærkninger ind imellem, og en pludselig, men forløsende afslutning.