Rose blev som 18-årig gift med politimanden Daniel. Han tillader kun at hun går korte ærinder, og de eneste mennesker hun omgås (da hendes familie blev dræbt ved en trafikulykke), er mandens kollegaer, når de kommer og drikker. Efter 14 års ægteskab, hvor Daniel mishandler hende og desuden har forårsaget en abort ved at slå hende i maven, går hun helt pludselig hjemmefra en dag. Rose tager mandens krditkort med, hvor hun hæver et mindre beløb og derefter smider det i en affaldsspand. Hun tager bussen til en by langt væk, hvor hun bliver hjulpet til et kvindehjem. Daniel bliver vanvittig over at opdage, at hun har stjålet hans kreditkort, og med hans ganske gode politi-evner kommer han på sporet af hende. Herefter sker der forunderlige og voldsomme ting.
Bogens 600 sider kunne med fordel være skåret lidt ned, da der er flere steder med tomgang, og desuden står slutningen ikke mål med de fantasifulde begivenheder - derfor en stjerne mindre.