En af de mest usædvanlige og opfindsomme bøger, som jeg længe har læst. Far og søn er blandt de få overlevende efter en global epidemi, men samler en flok for at starte et nyt liv. Fantastisk - og stedvis deprimerende - beskrivelse af menneskers handlinger, når de er presset til det yderste, og der ingen lov og orden eksisterer mere. Slutningen forekom mig først temmelig patetisk, men ved nærmere eftertanke kan det næsten ikke være anderledes.