En helt forrygende thriller, der i 1. halvdel overvejende foregår i Congo. Vi følger her far Morvan, der lige skal tjene nogle ekstra mill på udvinding af coltan fra en hemmelig mine, medens sønnen, Erwan, er rejst med for at opklare den gamle sag om Sømmandens mord. Samtidig er der spring til datteren Gaëlle og lillebror Loïc, der i Paris er i gang med hver deres tilløb til bogens 2. halvdel. Utrolig nok finder alle disse mystiske og fjerne begivenheder deres plads inden bogens 729 sider er slut - og læseren forpustet.