Pariseren

En ung palæstinenser, Midhat Kamal, sendes på universitetet i Montpellier for at læse til læge. Han bor hos en lokal familie, hvor der er en datter på hans egen alder, og de to får efter nogen tid et nært forhold. Den lidt primitive Midhat rejser pludselig til Paris, hvor han skifter studiespor til europæisk historie. Samtidig tager han de elegante og amorøse vaner til sig, som får ham til at føle sig mere fransk end arabisk. Da pengene slipper op, må han tilbage til Nablus, hvor resten af historien foregår, og arbejder i farens tekstilbutik på markedet. Og samtidig dekreterer faren, da han opsnapper et brev fra den franske pige, at Midhat skal giftes med en lokal pige. Herefter drejer historien sig især om mod den arabiske modstand mod den franske, britiske og jødiske tilstedeværelse i området. Selv om vi kun hører om konflikten fra arabisk side, er den rimelig neutral i beskrivelsen. Det er interessant at følge den mange kendte steder i Nablus (hvor endog sæbefabrikanten optræder) og Jerusalem. Efter ægteskabet mister både Midhat og bogen en del af gnisten - men alligevel imponerende af en så ung forfatter (ca. 26 år) at skrive de 575 sider slægtshistorie om sin oldefar.