Foregår 150 år ude i fremtiden, efter en altødelæggende krig har gjort en ende på den "sorgløse" verden, som eksisterede før den store krig. Alle oliekilder blev udbombet, og olie er nu ligesom biler, flyrejser, oversøiske ferier, oksekød, eksotiske varer som kaffe og bomuld ol ukendte ting, som der ikke må tales om. Stater og grænser er ophævet til fordel for en verdensstat, ledet af en imaginær kejser. Levestandarden for de fleste, naturligvis med undtagelse af Verdensstatens svulmende bureaukratier, er lav, nærmest fattigdom, da man uden den forbudte forurenende energi har et samfund uden udvikling. Fortiden holdes hemmelig for at undgå pøblens utilfredshed med tingenes tilstand. Pudsigt nok giver bogen associationer til tidens Corona-forskrækkelse: Side 288 om de påtvungne møder om forholdsregler og risikoen for at en komet kolliderer med jorden: "Formålet ser ud til at være, at vi hele tiden skal være bekymrede, men samtidig vil man forhindre, at man ligefrem går i panik". På den måde sikrer man de fattiges taknemmelighed for at Verdensstaten passer på dem.
Det er især på en rejse til den 25. region (Jordan, Israel) at hovedpersonen har kunnet løfte en flig af den virkelige historie.