1975

Et år med store omvæltninger - og hvor rejserne de sidste måneder ikke alle var planlagte. Det blev til 96 dages firmarejser, 47 dage ferie i DK, 14 dage ophold i Athen, 29 dage på kontoret i København, 18 dage i Bjerringbro og 160 dage i Beirut.

Lidt om årets helligdage i de arabiske lande.

Den 1.januar: Jeg stod op kl 08. Benthe et par timer senere. Jeg sad i det dejlige solskin på vaske-balkonen. Så kørte vi ned til vandet ved Hotel Phoenicia, hvor vi betragtede de mange fiskere og de utroligt små fisk, de fangede. Årets første dage brugte vi bl.a. på at se på tæpper, og det resulterede i at vi købte det smukke Qum tæppe til LL1.270 (ca. 2.500 kr). Jeg er begyndt at lære fransk med en privat lærerinde.

Der er problemer med min næste lange rejse, idet visa til Saudi og Oman afventer svar og der er ingen hotelværelser i Abu Dhabi. Direktør Henry Hansen, Danpo, ringede om om et stort beløb, de har tilgode hos Algosaibi og Sigurd Jacobsen om problemer med en ordre på ost til Iraq.

Den 10. januar: Ifølge BBC nyheder fortsætter statsminister Poul Hartling (V) efter folketingsvalget i går, selv om Anker Jørgensen (S) byder sig til. Om aftenen var vi hos Vibs og Abdul og spise. Lyset gik ud, hvilket er sket en del gange på det seneste.

Lørdag den 25. januar lavede jeg mine rejserapporter fra Gulf'en færdig, og efter frokost kørte vi nordpå til Casino'et og op i bjergene. Tog nogle fotos med mine nye linser, og på vej hjem kom vi forbi nogle strandfiskere, som med to rækker mænd trækker i hver ende af et stort net.

Fiskere ved Middelhavskysten trækker net ind

I begyndelsen af februar var der orkan med sne og regn. Mange mennesker sneede inde på skisportstederne og på vej over bjergene fra Damascus - foreløbig er 3 personer omkommet. Vindstyrken er på over 160 km/t. Der kom kæmpe-hagl på balkon'en. Og den 14. februar fortæller BBC, at Anker Jørgensen har dannet en socialdemokratisk regering. Nogle dage senere - den 16. februar - havde vi det bedste vejr, hvor vi sad på vaske-balkon'en omtrent afklædte og fik røde næser af solen.

Næste dag modtog jeg brev fra mor, at far havde fået en blodprop i hjertet og var på hospitalet. Jeg ringede for første gang hjem til Danmark og fik at vide, at far nu har det godt og kommer hjem sidst på ugen. Der er minus 15º i DK. Knud Overgaard ringede om en telex, jeg havde sendt hjem, hvori Yanco (ambassaden i Baghdad) bad om nogle tilbud til Røde Kors Iraq, hvor hans søn arbejder, med 10% incl. - sandsynligvis til ham selv. Det ville KO sende ned til Udenrigsministeriet.

I løbet af februar kom der en hel del repræsentanter for diverse landbrugsorganisationer og eksportører. Både Benthe og jeg var dem nede at købe tæpper, på udflugt til Jeita og andre steder, til utallige drinks, frokoster og middage - og de fleste havde vi også med hjemme til en forfriskning. Måske det kolde danske vintervejr giverlyst til en tur til et varmere sted.

Den 28. februar: Vi fik for få penge overført til februar måned pga stort forbrug i januar til bl.a. tæppe og fotoudstyr. Vi har derfor haft en sparemåned i stedet for at få flere penge overført. Således har vi hele måneden kun brugt LL190 (godt 400kr) til husholdning. Jeg modtog i dag marts-checken, så vi kan få fyldt de tomme lagre igen. Der har et par dage været en del uro i Sidon, hvor et tidligere parlamentsmedlem blev såret. Det skyldes bl.a. at fiskeretten ved kysten er blevet givet til et stort firma. I nogle områder i Beirut er butikkerne lukket og Abdul bliver nervøs (det gøt han nu let).

Ved hjemkomst fra Saudi Arabien den 17. marts var der brev fra Sigurd Jacobsen om at blive eksportdirektør og medejer af firmaet. Næste dag var vi til reception hos ambassaderåd Harris Nielsen sammen med nogle diplomater fra andre lande - ganske forfærdelig kedeligt. Benthe købte en guldring til Connys konfirmation. Aflyse fransk-timen, og dropper det nok. Søndag den 23. marts var det kvælende varmt på vest-terassen, så vi måtte rykke over på skygge-trassen, hvor der dog også var temmelig trykkende. Skrev henholdende svar til Sigurd om jobtilbud. Uwe Rasmussen (rejsende medarbejder i LAU) ringede, om jeg kunne rejse til Benghazi og sælge et parti ost, der ikke var blevet indløst. Det lyder spændende.

Årets Lurpak konkurrence gav mulighed for fritegning af, hvordan man kan forestille sig et dansk landbrug. Det kom der flotte kunstværker ud af.

Den 25. marts er profetens fødselsdag. Her blev Kong Faisal af Saudi Arabien skudt af sin fætter og døde på hospitalet. Hans bror Khaled bliver ny konge. Fra alle sider hører beklagelser over Faisals død, og jeg finder det også uheldigt af flere grunde: Han var vel den eneste, der med fornuften i behold havde nogen indflydelse på Israel-problemet, og som administrerede sin kæmpeformue fornuftigt. Dagen efter tog Asha mit grønne pas med på den libyske ambassade for at få visum. Alle siger, at Libyen er et forfærdeligt sted, folk er overlegne og ubehagelige, alt skal foregå på arabisk.

Den 1. april ringede Erik Emborg, at han var i byen, og vi inviterede ham til middag om aftenen, hvor også Knud Overgård fra LAU skulle komme. Vi startede med en drink hos os og derefter gik vi over på l'Express og spiste. Emborg var meget livlig og fortalte om alle sine spændende eskapader. Han er her for at forhandle om leverancer af sukker med den libanesiske regering. Kørte EE rundt til nogle kontakter. Om aftenen var vi i biografen os se The Frontpage med Jack Lemmon og Walter Matthau - særdeles udmærket.

Den 5. april var vi igen på tæppekøb i Frihavnen: Et pakistansk tæppe til far og mors 40 års bryllupsdag og et flot Qum tæppe til os selv. Næste dag var vi til fodbold på stadion, hvor Pelé spillede med i 1. halveg.

Havde møde med Knud Overgård om evt. at udvide kontoret med en 3. mand - eller måske på et satellitkontor i Gulf'en. Jeg gik imod tanken, medmindre vi så fik vort område udvidet til f.eks. også at omfatte Ægypten og Iran). I det herlige varme vejr går jeg rundt på balkon'en i mit hvide Saudi-dress - i dag også ned til supermarkedet, hvor folk kiggede noget.

Der kan gå mange dage, hvor der slet ingen post kommer. Så pludselig kan der komme et læs gamle aviser og breve. Saigon er nu næsten i hænderne på Nordvietnameserne, og præsident Thieu trak sig forleden. Der er nu kun få hundrede amerikanere tilbage i Saigon, hvor der for et par år siden boede ca. ½ million. Godt, at jeg alligevel ikke kom derover. I Cambodia, hvor Khmer Rouge for ca. 10 dage siden tog 100% kontrol med landet, er alt åbenbart roligt. Den 30. april 1975: Så overgav Saigon sig, og Syd Vietnam styres nu af kommunisterne.

Den 5. maj var Frølund fra Udstillingsafdelingen på kontoret, hvor vi bl.a. diskuterede om vi fremover skal fungere som en slags Trade Commission, som også behandler industriopgaver. Om eftermiddagen fik jeg kvalme, kastede op og besvimede kort - ligesom i fjor hos ambassadør Warberg. Meget ubehageligt.

Den 9. maj kom Sven Stroyberg på besøg. Han var fløjet fra Saigon via Bangkok, Nepal og Tehran. Vi udskød derfor Jordan-rejsen, og tog i stedet Sven med en tur rundt til de sædvanlige steder: Jeita-grotterne, stelerne ved Dog River, Byblos, spiste frokost på en fiskerestaurant.

Ved hjemkomsten den 19. maj fra Jordan-turen - hvor vi også kørte forbi Anjar-ruinerne - havde vi kørt 1600 km. Jeg var lige omkring kontoret efter post: der var kun et brev fra mor fra 13. marts!

Næste dag var der skyderi mellem palæstinenserne og falangisterne. Jeg hørte det på BBC News, men mærkede ellers ikke noget til det. Der er dog usædvanlig få biler på gaderne. Næste dag var Sossy ikke på arbejde, da der var skyderi i hendes område. Senere kom Abdul og sagde, at der ville være en tor demonstration på Hamra kl. 13, så vi gik hjem til middag. Der var dog roligt her omkring. Den 23. maj var Sossy på arbejde, men ingen Giselle. Katjas mand, George, ringede og sagde, at MEA sendte alle ders folk hjem, så Katja blev meget nervøs og skulle skynde sig hjem. Om aftenen blev det annonceret, at en militærregering ledet af en 76-årig tidligere generalmajor overtager magten. Det var palæstinenserne og venstrefløjen meget utilfredse med, og skyderiet fortsatte næste dag. Jeg fik besvaret 30 af henvendelserne om turen til Jordan. Der begyndte nu også en del skyderi i vores område, og den 26. maj trak militærregeringen sig tilbage efter kritik fra muslimernes ledere, mufta'en og imam'en. Vibs havde derhjemme besøg af 2 maskinpistol-bevæbnede mænd, der ledt efter en snigskytte.

Efter melding (fra en UPI-ansat i Abduls kontor) om at vejen til Damascus nu var blevet ryddet for blokeringer, kørte vi mod grænsen.

Efter yderlige køb af gaver til familie, fløj vi den 15. juni med SAS til København på sommerferie. Den 31. juli var vi tilbage i Beirut - hvor alt forekom normalt og blomsterne på balkonen står godt.

Dagen efter var jeg på kontoret, hvor der for en gangs skyld var et bjerg af post og aviser - og måtte samtidig i lufthavnen for at hente vores bagage fra i går, som ved en fejl var blevet sendt til Cairo. Det er virkelig varmt og fugtigt, og om eftermiddagen sidder vi i skyggen på balkonen og læser eller spiller trik-trak.

Om eftermiddagen var jeg med Benthe nede hos en bezinhandler, som evt. vil købe nogle af de folie-skygger til at klæbe på forruden for at skærme lidt for sollyset. Vi har selv en på Fiat'en og havde nogle flere med herned. Jeg tror dog nok, at han var mere interesseret i Benthe, som havde besøgt ham tidligere på dagen, og som han havde inviteret ud. Han var fint klædt på til at gå i byen, men det blev så ikke til noget. Næste morgen kl 08 var jeg nede at spille tennis, trods Benthes protester. Hun er doven og vil hellere sove, og siger hun bliver ødelagt af ½ times motionsspild. Jeg tog så bagefter ½ times træning og fik at vide alle de fejl, jeg gør, under spillet. Bagefter på kontoret og besvare firma-henvendelser. Abed ringede, at ministeren kommer på besøg på vores stand på Damascus Int. Fair tirsdag, så jeg skal derover og tage imod.

Den 19. august var jeg på posthuset, da Assia havde ferie, for at hente noget anbefalet post. Der var bla. brev fra LAU med tilbud om forlængelse af min kontrakt, med ekstra 7.500 kr/år. Var derefter nede at spille tennis. Selvom det er varmt, så er det godt at få sig rørt i stedet for bare at sidde i skyggen hjemme på balkonen. Om aftenen i biografen og se Deliverance - en fantastisk god fil om nogle amerikanere, der sejler ned ad en for dem ukendt flod, hvor en dæmning er under konstruktion. (Det skulle blive vores yndlingsfilm og ikke midst den indavlede unge mand, der spiller så fantastisk på banjo). Næste aften holdt vi selskab med Harris og frue (fra den danske ambassade), negerparret fra 1. sal (fra den amerikanske ambassade), Katja (fra kontoret) og George, samt Graveren og -inden. Det var ganske hyggeligt trods den stammende Harris og den skeløjede Harris'inde.

Næste dag fik vi brev fra Canadane om nogle problemer i Baghdad, og samtidig ringede Jørgensen fra Celebrity, at der var et problem i Kuwait med nogle pølser - om jeg ikke lige kunne tage ned og kigge på det. Jeg gik i gang med at søge visum. Benthe fik solgt 25 solskærme, så hun nu har solgt 55 af de 100, som vi havde med fra Danmark, dvs vores købspris er tjent hjem. Hans Ove Nissen ringede og fortalte, at Borden (mælkepulver) i USA havde besluttet, at der skulle ansættes en mand mere på kontoret - om jeg var interesseret. Det kunne jeg måske godt være. Om aftenen var vi ude hos Hans Ove og Bärbel og spise T-Bone steak grill. Fik en opringning fra Danpo, om jeg kunne tage til Baghdad om et tilbud på 2.000 tons kyllinger - og modtog samtidig mit visum. Jeg udskyder derfor turen til Cypern en uge.

Der er uroligheder i Tripoli, hvis muslimske befolkning slås med nabobyen, Zgartha, hvor der bor kristne, og hvor landets præsident, Frangieh, kommer fra. Premierministeren kommer fra Tripoli, så det går godt.

Den 12. september tilbage fra Baghdad, travlt med rapporteringer og telefonsamtaler med DK. Desuden kom der en telex, at Ib var blevet indlagt på hospitalet i Japan med indre blødninger. Hæren blev sat ind i Tripli-området for at køle gemytterne, men dog først efter at den Frangieh-tro general var blevet skiftet ud. Der er ingen benzin at få, så jeg gav Abed den dunk med 5 l, som vi havde købt som reserve i Østrig, da vi kørte herned. Vi var nede på tankstationen og se optrinnet, hvor bilisterne sloges om at få et par liter.

Billede af kampvogn taget fra vores altan

Om søndagen var vi hjemme, da der er gadekampe og snigskytter. Abdul kom forbi og fortalte, at deres gade igen var spærret af "bevæbnede elementer".

Den 15. september fik jeg Abed til at køre mig i lufthavnen - det er for farligt at lade Benthe gøre det, da vi skal igennem nogle usikre områder. Fløj så med Cyprus Airways Viscount til reservelufthavnen i Larnaca, da Cypern jo nu er delt i en tyrkisk og en græsk del. Det blev en længere tur, da urolighederne i Beirut eskalerede, og jeg efter Cypern fløj direkte til Athen, hvor jeg mødtes med Benthe. Udover urolighederne i Beirut, så var der ingen renovation, og de brændte affald af på gaden lige nede under vores balkon, hvilken mildt sagt lugtede helt forfærdeligt. Billedet af en tankvogn er taget fra balkonen ned på gaden.

Stinkende afbrænding af affald nede på Hamra - Mellemøstens mest fashionable gade

Vi kom tilbage fra Athen den 6. oktober 1975. Taxaer i lufthavnen tog kun passagerer til Hamra og Rauche-områderne, da det var for farligt at krydse gennem byen. Ib var også lige kommet fra Japan, hvor han havde været indlagt på hospitalet. Han var sur over, at jeg var taget til Athen og foreslået en evt. flytning af kontoret. Han vil helst slet ikke snakke om flytning, da han er bange for, at det i givet fald så vil blive til Kuwait eller et lignende ørken-land.

Alle var igen på kontoret, og der var ganske fredeligt i byen, hvor der stadig er Ramadan-helligdage. Electriciteten gik ud et par gange og Benthe var nede og handle forsyninger til evt. værre tider.

Den 8. oktober er det galt igen - de slås på livet løs, og kun Ib, Katja, Abed og jer er på kontoret. Der var skyderi det meste af natten og morgenen. Hen på aftenen begyndte det at regne, men desværre for sent til at slukke brandene i souk'en og Bab Idriss, hvorfra vi så høje røgsøjler hele dagen. Abdul var her lige for at låne en seng til lufthavnen - han er selv flyttet på hotel, da han ikke kan komme hjem pga bevæbnede mænd i området. Snigskytterne kan finde på at skyde efter enhver, som de måske ikke bryder sig om.

Den 9. oktober var der en flok mennesker ved et bageri, som fik en raket i hovedet og ca. 30 omkom. Der høres stadig skyderi det meste af dagen, men da der er udgangsforbud kl 18-06 er der ret stille - bortset fra formiddagen, hvor folk er ude for at købe ind. Den følgende dag blev mere fredelig, da premierminister Karami havde været i Syrien og forhandlet med PLO's Yassir Arafat - som havde lovet at få lidt ro på, da han åbenbart har mere kontrol over landet end Karami. Ifølge BBC håber man, at der denne gang bliver tale en mere varig løsning. Der er dog stadig enkelte riffelskud fra snipere på tagene, som skyder efter tilfældige mennesker.

Her holder vi på den tidligere fashionable gade Bab Idriss

Den 11. oktober var der mere skyderi end jeg tidligere har oplevet. Nogle "gunmen" forsøgte at komme ind på Hamra lige bagved vores lejlighed og plante nogle bomber ved Informationsministeriet på hjørnet, men de blev slået tilbage. Jeg var på kontoret til kl. 11, men sad ellers hjemme og funderede over, om der i det hele taget er nogen fremtid her. Jeg befinder mig dårligt, nu hvor der ikke er noget at give sig til, jeg bliver ugidelig og sættter ikke selv noget i gang. Det er et punkt at overvinde for mig. Den 14. oktober modtog vi 4 breve - de første, som vi har fået i over en måned. Benthe og jeg var nede i downtown, og den del af souk'en, hvor Tabanah boede, er helt skudt i ruiner og intet er beboeligt. I Bab Idriss er 4-5 store bygninger helt udbombede. Se her Bab Idriss på postkort fra 1973.

Mange bevæbnede soldater på Martyrpladsen.

Den 16. oktober: Knud Overgaard ringede for at høre om situationen og spørge om nogen ting, da der ingen post har været længe. Han er desuden betænkelig ved at komme herned som planlagt den 27. ds. Der er nu Baghdad Fair, men det har ikke været muligt at rejse derover, og heller ikke at skaffe penge og flybilletter. Jeg forsøger at rejse derover på lørdag. Var i lufthavnen om formiddagen for at sende et brev med SAS flyet til København.

Den 18. oktober sidst på dagen tog jeg en taxa til lufthavnen for at flyve til Baghdad. Vi kom gennem nogle områder med unge milits-knægte med maskinpistoler. De stoppede taxaen, men vi kom videre uden problemer.

Ved hjemkomsten den 21. oktober fra turen til Baghdad og det primitive hotel der, blev jeg vasket for første gang i 3 dage. Derfter tog jeg på kontoret. Knud Overgaard har haft ringet, at han ikke som planlagt kommer på mandag - særlig efter at have hørt om to amerikanske diplomater, som er blevet kidnappet.

Den 23. oktober tog jeg sammen med Ib til Cairo for at vurdere mulighederne for at flytte kontoret derover. I Cairo hørte vi om svære kampe, bl.a. ved Holiday Inn, som i luftlinie ligger mellem vores lejlighed og vandet, og hvor vi fra balkonen kan følge antallet at sorte skudhuller.

Ved hjemkomsten fra Cairo den 27. oktober kørte taxaen fra lufthavnen meget forsigtigt, og kom til Hamra uden uheld - men hvor de dog baldrer løs tæt ved. Samme dag ringede Knud Overgaard til Ib, at vi skulle forlade landet - familien til DK og IH/SP skulle oprette et midlertidigt kontor i området. Jeg tager dog til København på tirsdag for at forberede rejsen til Kuwait næste måned. Vi begyndte at pakke til et længere ophold, og gemte tæpper og andre værdigenstande i et skab.

Næste dag kørte vi i lufthavnen. Der havde hele natten lydt kraftig skyderi og bomber tæt ved, og ambassaden er åbenbart lige i skudlinien. Ambassadesekretær Harris Nielsen blev kidnappet forleden, men er nu løsladt igen. Kl. 10.30 lettede vi med MEA 720B, først til Frankfurt og derefter med 8 passagerer til København. Vi afleverede en film i Frankfurt for Abdul/UPI med billeder af kampene. Benthe rejste videre til Karup og jeg tog ind på Astoria Hotel. Her så jeg TV om situationen i Beirut, som fortsat er alvorlig og udlændinge opfordres til at forlade landet.

Den 3. december 1975 kom jeg til Beirut som besøgende fra en tur til Kuwait, Bahrain, Qatar og Jordan , hvor jeg bl.a. undersøgte mulighederne for etablering af kontor. Alt er vel på BK-kontoret og hjemme og situationen er i dag meget rolig. I går var der stadig kidnapninger og skyderi. Var oppe i lejligheden, hvor jeg sad lidt på balkonen i det gode solskinsvejr. Jeg kan se Holiday Inn herfra, at de har brændt de øverste etager. Abdul har overnattet her de gange, hvor han har været på arbejde om aftenen. Betalte vores husvært Ali Alaf og gav portneren Jamille lidt penge og en pose med smør, cigaretter, dåser og whisky - har har været flink til at vande blomsterne på balkonen. Fløj til København den 5. december 1975.