Tyskland

Scanergi:
De første ture var i 1984, hvor jeg deltog på udstillinger i Stuttgart og Hannover. Desuden havde jeg møder med nogle interesserede kunder.Det blev dog alt sammen overhalet af de store problemer med at få oliekedlerne til at fungere hos de danske brugere.

Finnrose:
På fabrikken i Hadsund fremstillede vi udstyr til møbelfabrikker: Udsugning af støv og spåner fra træbearbejdning, udstyr til automatisk transport af plader og emner mellem de forskellige bearbejdningsprocesser som slibning og lakering. Selve maskinerne var tyske, som vi forhandlede, så vi kunne tilbyde komplette løsninger. Det drejede sig bl.a. om Heesemann slibemaskiner, Bürkle lakeringsvalser og Venjakob automatiske laksprøjtemaskiner.

Jeg havde ofte folk fra danske møbelfabrikker med på besøg hos disse tyske firmaer. Typisk var det en produktionschef og nogle medarbejdere fra afdelingen. De kom sjældent på rejse med alt betalt, så de var gode til at spise og drikke både på tankstationer undervejs og på de lokale restauranter i Tyskland. Vi deltog også på flere tyske messer, hvor vi mødte vore danske kunder, da der ikke er tilsvarende fagmesser i DK. Se også afsnittet om mine rejser i DDR.

Danpro:
Jeg havde i første omgang valgt at koncentrere mig om Tyskland, men de store byggemarkeder og kæder køber ikke den slags små enkeltprodukter, men samarbejder med leverandører, som har et komplet sortiment af en varegruppe.

Der var jo ikke noget internet dengang, så jeg kunne blot slå op i telefonbøger og lignende for at lede efter eventuelle købere til alle disse varegrupper. Derefter ringede jeg til dem og forsøgte at få en aftale. Når jeg havde fået et vist antal aftaler, fyldte jeg bilen med vareprøver og kørte til Tyskland. Det gentog sig mange gange. Rigtig mange gange. Det kunne godt være udfordrende først at overholde tidsplanen for besøgene, og så måtte jeg køre ind på en rasteplads og ringe, når jeg var blevet forsinket - vejarbejde og tæt trafik på de tyske motorveje fandtes også dengang. Jeg kunne heller ikke planlægg overnatning hjemmefra, så sidst på dagen måtte jeg igen finde en telefonboks og prøve at finde nummeret til et hotel i nærheden. Det gik ikke bare at dukke op, for det blev ikke betragtet som en seriøs kunde.

Senere fik jeg en Motorola telefon - den vejede nok et kilo - men ellers lettede det kommunikationen meget. Der fandtes også en håndbog, Rechts und Links der Autobahn med oversigt over små hoteller i byerne langs motorvejen. Den var meget værdifuld og blev næsten slidt op. jeg gav naturligvis hotellerne stjerner efterhånden som jeg kom frem.

I løbet af dette første år 1988 deltog jeg på udstillinger i Hannover, Stuttgart, Frankfurt, København, Herning og Utrecht i Holland. Desuden havde jeg en håndfuld bilture ned gennem Tyskland fra Hamburg til Stuttgart, hvor jeg undervejs besøgte potentielle kunder.

Teknord og Sopax
Jeg så i lommebogen, at alene i 1991 var jeg på 10 rejser til Tyskland til møder og messer - de fleste gange i min Volvo. Jeg lærte efterhånden de tysk landeveje og hoteller ved motorvejen godt at kende. Jeg havde jo aldrig rigtig lært tysk: Jeg fik dumpekarakteren TG i Realskolen, men lærte så lidt mere på Handelsskolen i Aalborg godt 20 år tidligere. På vej i bilen til kundebesøg plejede jeg altid, så snart jeg nåede grænsen, at slå radioen over på et tysk taleprogram, så jeg kunne få sproget lidt ind i ørerne inden jeg skulle ind til møderne med de ofte vanskelige tyske indkøbere.
Som selvstændig konsulent, havde jeg mange opgaver for især Kinell og Aalborg Træindustri, hvor Tyskland var det største eksportmarked. I 1990erne blev det derfor igen til masser af rejser - nu i min nye Previa, hvor jeg kunne medbringe hele Kinells kollektion på bøjler: Jeg havde installeret nogle stænger i loftet, hvor bøjlerne kunne hænges op, så tøjet ikke blev krøllet.