Korea

En video med pigerne fra vi hentede dem på børnehjemmet i Korea og de første par år i Gudumholm..

Selv om der var gået godt 1 års tid fra vort første skridt til ansøgning om adoption, så var det i sammenligning med andre adoptionssager usædvanlig hurtigt. Dels er spædbørn mere efterspurgte og dels var vi meget heldige, at "vores" piger netop kom på børnehjemmet samtidig med at vores ansøgning blev modtaget.

Hjemmefra havde vi gennem et rejsebureau i Viborg købt flybilletter til Seoul - udrejse via Bangkok og hjemrejse via Tokyo og Anchorage. Pudsigt at se den gamle kvittering, hvor billetprisen per person er næsten 3 gange så høj som den billigste rejse nu 35 år senere.

De første par dage i Seoul afventede vi lov til at komme ud på børnehjemmet. Her brugte vi tiden på at tage en tur med toget til Suwon, hvor børnene skulle være født. Byen ligger vel 1 times kørsel fra Seoul, og vi kørte gennem smukke landskaber med rismarker og bjerge. I Suwon ligger også en spændende Folk Village med originale genopførte gamle huse og nogle beboere, der viste livet i på landet amle dage.

Seoul skulle netop være vært for DE Olympiske lege i 1988, og man havde i TV opfordret folk til at lære engelsk og kontakte udlændinge for at øve sig i sproget. Vi havde derfor flere gange selskab og kyndig vejledning til at bestille lækre retter på restauranter - bl.a. lært vi at holde af den stærke kimchi og den meget lækre bulgogi - strimlet oksekød tilberedt i rigelige mængder hvidløg ved bordet. Vi oplevede også traditionel morgenmed, hvor der blev slået et råt æg ud i teen.

Men endelig fik vi lov at tage ud på børnehjemmet, hvor den flinke forstander, mr. Kim, introducerede os til vore to piger. Da børneflokken så to udlændinge komme gående, så løb nogle drenge os straks i møde med råbene Aba Aba. De havde jo alle fået fortalt, at de ville få nye forældre, så måske var det nu deres tur. Pigerne holdt sig pænt i baggrunden, men det var jo dem, vore øjne søgte - og hvor var de søde, de to. De begyndte straks at vise hvor dygtige de var til at gynge - og der gik ikke længe, inden den ældste, Young Eun, begyndte at række tunge.

Vi fulgte børnene dagligdag, med formiddagspause, hvor der i skyggen under en pergola blev serveret kold te lavet på riskorn. Om eftermiddagen kom alle børnene i bad, hvor de blev overhældt med koldt vand fra små baljer. Young Eun, som én af de ældste piger, hjalp personalet, og tog sig især af lillesøster Young Ah. Så fik de rent tøj på, og vi sad igen under pergolaen og fik et glas kold ris-te med kiks. Det var en meget rolig og kærlig atmosfære.

Den sidste dag blev Young Eun lidt ked af det, da det gik op for hende, at hun nu skulle sige farvel til de vante omgivelser og de andre børn. Dog så snart vi kom ind i taxa'en og kørte tilbage til byen, var de begge meget optagede af alt det nye, der nu skete.

Faktisk måtte vi på turen til hotellet køre en omvej, da mange gader var spærret af demonstranter, der ønskede demokratiske valg. På grund af den forestående OL, gik myndighederne blidt til værks, men vi måtte dog holde lommetørklæder for næsen i de værst eområder, hvor luften var tyk af tåregas. Faktisk blev der senere på året holdt demokratisk valg til præsidentposten.

På hotellet startede vi med at fylde badekarret med rigtig varmt vand, o gpigerne var naturligvis ellevilde. De pludrede og sang, og i det hele taget gik det fint med at kommunikere med tegnsprog. Næste morgen tog vi pigerne med til hotellets morgenbord, og her fik de lov selv at snakke med tjeneren og bestille lige hvad de kunne tænke sig. Det blev til noget så usædvanligt om en stor burger tilmorgenmaden. Young Eun passede jo lillesøster derhjemme, så de havde god tid til at se TV. Her havde hun set reklamer for Burger - og kunne også nogle få andre engelske ord, hun havde lagt mærke til, f.eks. hangglider.

Derefter brugte vi hele denne sidste dag på at besøge markeder, hvor pigerne igen fik lov at vælge sko, solbriller, T-shirt etc - og derefter besøgte vi ét af de gamle koreanske slotte.

Sent om aftenen kørte vi i lufthavnen, fløj til Tokyo og derfra videre med SAS via Anchorage til København. Pigerne var meget lette at have med på turen, og en stor del af tiden lå de på gulvet og sov. Fra København fløj vi til Aalborg, hvor min bil stod parkeret - og vi kørte så mod Gudumholm. På vejen ud af byen langs med Lindeborg å fik pigerne så det første glimt af deres nye hjem.