Macao

Vi var på en lille udflugt til den portugisiske koloni Macao - et meget charmerende sted, hvor tempoet er mere roligt end i Hong Kong. Og med portugisisk vin

Den 8. juli 1976 tog vi hydrofoil færgen til Macao. Sejlturen tog godt en time, og der var diset og vandet uroligt. Jeg sad med lukkede øjne og spillede kinaskak med mig selv, for ikke at blive søsyg. Jeg havde nogle fantstiske serier!

Macao er et lille sted, en havn på det kinesiske fastland, og vi spadserede rundt i det meste af kolonien. Man ser det portugisiske tilhørsforhold og kan købe Matheus rose-vin på markedet. Befolkningen er meget glad for at blive fotograferet, og det forekommer mere afslappet end i Hong Kong, hvor alle har travlt med at tjene penge. Vi så et stort begravelsesoptog i hvidt, som er sorgens farve her, met hornorkester og indskrevne grædekoner. Vi spiste frokost på byens ældste portugisiske restaurant, hvor vi fik stegte duer og en god flaske portugisisk vin.