Yemen

Det største marked for stenkværne, som bruges ude i bjerg landsbyerne til at male korn til bagning. Blev gode vener med vores forhandler, Nooman.

Besøg 22. marts 1977
Der var en del ventetid i Jeddah med lange køer af yemenitiske fremmedarbejdere, inden jeg kom ombord på Yemen Airways til Taiz. Det viste sig senere, at lufthavnen var lukket pga et arabisk topmøde, og vi landede derfor i stedet i Sanaa'a. Vores forhandler, Nooman's søn, Mansour, kom for at hente mig. Det var meget hyggeligt atter at gå rundt i Sana'a's gader, og om eftermiddagen var jeg en tur i souk'en, hvor jeg købte ½ kg chilipeber til at så i drivhuset i Sæby. Sana'a har ikke forandret sig meget siden mit sidste besøg november 1974, men er er dog kommet en fin fotoforretning lige ved siden af mit hotel, Al Mocka. Ellers er der heldigvis stadig den rolige tyggen Qat og de stolte yemenitter med dolke i skeden, tilslørede kvinder og får i gaderne.

Den 23. marts kørte jeg med taxa til Hodeidah. Undervejs løb den gamle Mercedes tør for vand, som viste sig vanskeligt at skaffe. I Hodeidah var vores forhandler, Baobeid's forretningsfører netop død, så jeg fortsatte samme aften videre til Taiz.

profile
Landsbyen havde sendt mændene på indkøb efter en kværn til at formale deres korn - her i Nooman's forretning

Den 24. marts: Nooman, som har hovedkvarter i Taiz, tog imod mig som en gammel ven. Hans næstældste søn, Saeed tog mig med i byen for at finde en gave. Jeg var åbenbart vanskeligere end sædvanlig, med mine forvænte HK-butiksvaner, men tog da med tak imod to guldmønter - da den guldbarre, som jeg egentlig ønskede mig, var temmelig stor og dyr. Tilbage i forretningen var vi så optaget af samtaler, at vi glemte at afhente min flybillet. I stedet tog Nooman senior, Abdallah, mig med til guldhandleren og købte guldbarren, som er på 10 talas. Jeg kom så ikke med flyet den 25. marts, men tilbragte i stedet fredagen med køreture i omegnen sammen med Saeed. Jeg var ved at være noget støvet, for der var ingen vand på hotellet i Taiz i 3 dage. Det er meget mere primitivt end i Sana'a, og alligevel den samme stemning i souk'en, selv om stil og mennesker er noget forskellige. Det er tydeligt her i Taiz, at mange beboere fra bjergene kommer til byen, da Taiz er den eneste by i et stort bjergområde. Der kom også en pick-up med mændene fra en landsby, som handlede med Abdallah om en kværn plus en dieselmotor. De havde alle "nederdele" og dolke i bæltet.

Den 26. marts fløj jeg så til Jeddah og Riyadh.

Besøg 13. januar 1978
Fredag, den 13. januar var jeg i lufthavnen i Jeddah kl. 08 for at flyve med Yemeni Airlines til Sanaa'a. Der var afgang kl. 11, men allerede kl. 8 var der en lang snoet kø på ca. 50 personer med masser af kasser og pakker. Jeg kunne dog som sædvanlig gå lige hen og checke ind. På flyet var der en passager, som ikke ville sidde på et plettet sæde - han blev dog meget håndfast sat på plads af en steward. Herlige mennesker, yemenitterne, der giver hånd og hilser, bare man siger Salaam. Ankom til Sana'a kl. 11.45 og lidt efter kom Mansoor Nooman, som jeg spiste frokost med på det gamle Al Hamd Palace hvor jeg (og ekspeditionen til Det Lykkelige Arabien tidligere har boet. Derefter tog jeg en taxa til Hodeidah, hvor jeg mødte lillebroren, Saeed. Der havde været black-out i huset, så jeg fik et værelse på det ulækre Al Borg Hotel, fælles toilet, kun koldt vand, ingen vinduer, støvet. Der var kravl overalt, og jeg sprøjtede med noget myggegift.

Næste morgen havde jeg alligevel en del stik og myg og lys. Badet var ikke sjovt med koldt vand, og jeg kunne kun ånde gennem munden, da der er en ubeskrivelig stank fra afløbet. Yemen er blevet lidt mere liberal, og der serveres nu øl og drinks i både Sana'a og Hodeidah. Tidligere var det kun i det skjulte i Sana'a og kun en gang i mellem. Jeg mistede næsten stemmen i går i Jeddah efter deres kraftige A/C, og besøgte i dag et apotek, hvor jeg fik forskellige remedier. Hodeidah er endnu mere beskidt og grim end jeg husker den (hvilket ellers ikke er for noget godt). De fleste mænd her er slanke fordi qat mindsker appetitten, og næsten alle mænd tygger jo qat. Var sammen med Saeed det meste af tiden - flink ung mand, men noget speciel.

profile
På turen fra Hodeidah til Taiz kom vi gennem flere landsbyer - her med kamelmarked

Næste morgen kørte vi i hans nye Mercedes til hovedkontoret i Taiz. På vejen stoppede vi i et par landsbyer med herlige mennesker, der gerne vil fotograferes. Ved ankomsten til Taiz var der kys og omfavnelse af familieoverhovedet, Abdulla, og så hen på hotellet, hvor der dennegang var vand. Efter at Saeed havde hvilet sig (han bliver hurtigt træt), var vi igen på kontoret, hvor vi snakkede til kl. 21. Der er ingen problemer. I Yemen føler man sig en smule udenfor denne verden - der er ingen engelske aviser eller nyheder, da de færreste yemenitter kan læse eller skrive. Der er også altid problemer i lufthavnen med at udfylde formularerne.

profile
Når en handel er afsluttet, smides et bundt pengesedler i skrivebordsskuffen. Om aftenen tælles pengene op - den dag, jeg var med, var der ca. 40.000 Yemeni Riyals

Mandag den 16. januar var jeg nede i byen for at få bekræftet min flybillet. Med stort besvær, ligesom i fjor, lykkedes det. Abdulla havde i mellemtiden solgt to kværne med dieselmotorer, og om aftenen kom han op på kontoret med en stor sæk pengesedler. Vi talte op, og der var omkring YR40.000 (ca. 25.000 kr). Der føres ikke regnskabsbog, men sedlerne smides ned i en skuffe, når salget er overstået. Om eftermiddagen havde vi været nede i byen og købe gaver. Jeg fik et guld Rolex ur til YR 4.000 og gav til gengæld Saeed og Abdulla en Samsonite hånd kuffert. Om aftenen så vi film, og kl. 21 gik vi over til de sædvanlige forsikringer om evigt venskab osv, hvorefter jeg spiste til aften med Saeed på hotellet.

Næste morgen var jeg i lufthavnen kl. 06.15. Flyet skulle lette kl. 09.30, men vi lettede allerede kl. 08 med en B737. I Sana'a skiftede vi til B727. Fin service af Yemen Air, hvor jeg blev ledt direkte ind af fordøren, så jeg ikke skulle stå i kø. Yemenitterne behandles ikke rigtig som kunder, men stilles i rækker og kommanderes med. Derimod er der i Jeddah ingen pardon: Jeg måtte vente i lufthavnen fra kl. 10.30 indtil flyet til Khartoum afgik kl. 22. Det var dog værre for en anden passager fra Aden, som nu ventede på 5. døgn. Jeg hentede cigaretter til ham, da det åbenbart kun var mig, der ind i mellem fik lov at gå udenfor lufthavnsbygningen, og ledsaget af en soldat.

Besøg 22. januar 1979
Jeg har ingen notater fra denne rejse, men jeg ankom fra Jeddah med Air Djibouti. Jeg havde igen en flot køretur fra Taiz til Hodeidah og igen videre til Sanaa. Mine billeder fra denne tur er bedre end tidligere - se efter 1979-billeder. Fra Yemen fløj jeg igen med Air Djibouti til Addis Abeba. Vi fløj i en DC3, der nærmest stod i en 45º vinkel, så man måtte trække sig op gennem midtergangen. Piloten var en gut i lændeklæde, som de bruger i Yemen, og han havde slidte klip-klap'er på fødderne. Da vi lettede, så jeg et flyvrag tæt ved landingsbanen. DC3 blev introduceret i 1935, men er åbenbart meget robuste.

Besøg den 28. november 1979
Rejste sammen med Henrik Hougaard, arvingen til Skiold, som var glad over at kunne overbringe sin fars hilsner til vor gamle og trofaste kunde, Nooman. Vi landede i Sanaa, hvor vi boede på det gamle palads, Al Hamd Palace , som jeg kender helt tilbage fra mine Beirut-rejser.
Næste dag fortsatte vi til Taiz, hvor vi mødte patriarken, Abdullah Nooman. Han kender Niels Hougaard særdeles godt, og jeg vil gætte på, at de to har lavet mange fine forretninger sammen. De er begge drevne og fantasirige, når det kommer dertil. Herfra fløj vi videre til turens sidste stop i Jeddah.

Besøg 9. februar 1982
Jeg ankom fra Khartoum efter en længere rejse via Addis Abeba, Djibouti og Sanaa'a inden jeg nåede Taiz - Noomans hovedkvarter. Salget går fint, men nu var det længe siden mit seneste besøg, så jeg tilbragte et par dage sammen med Abdullah og hans familie. Derefter kørte sønnen Mansoor mig i sin Mercedes til Hodeidah og Sana'a, hvorfra jeg fløj videre til Jeddah.

profile
Det canadiske fly fremstillet i 1978, som jeg fløj med flere gange. Det var noget mere stabilt end de gamle før-krigs DC3'ere.

Besøg den 19. februar 1983
Ankom fra Addis Abeba til Sana'a, hvor jeg nu blev indlogeret på det fine Sheraton hotel. Dagen efter fløj jeg med en Dash 7 ned til Taiz for at møde familiens patriark Abdullah Nooman. Derefter tilbage til Sana'a og med samme fly til Aden - hvilket var en speciel oplevelse. Se min rejserapport fra Aden.