Syrien

Besøg den 29. marts 1977
Jeg ankom fra Al Khobar i Saudi Arabien, det ultimative ørkenområde, og det var skønt endelig igen at se noget grønt, pænt og med rare mennesker: Velkommen tilbage til Damascus.

Souk Al Hamdiye i Damascus - skønt at være tilbage

Hvor var det dejligt - jeg kunne næsten ikke nænne at rejse derfra. Jeg boede på det nye luksushotel, El Meridien, spadserede hen til min ven, Nabil Shehadad (som havde fået min bil kørt til Tyskland), og gav ham den ene guldmønt som tak for hjælpen. Vi spiste den lækre arabiske mad, så jeg var ved at sprænges. Jeg gik en tur om aftenen, kom til en lille "kro", hvor jeg fik en øl og ostesandwich med armensk pølse. Her samtalede jeg med en skuespiller, som havde været med i et teaterstykke, Ibsen's Et Dukkehjem. Jeg var i souk'en og købe et tæppe til Øl-Verner og nogle kamelpiske.

Den sidste dag fik jeg af Nabil flere poser hommus, pistacher, mandler, søde kager etc samt libanesisk Ksara vin, arak og fladbrød, som det altsammen lykkedes mig at pakke ned, efter at have tømt kufferten for alle brochurer og lignende. Det var fristende at være så tæt ved Beirut.

Den 1. april fløj jeg med Air France via Paris til København og Aalborg.

Besøg den 16. december 1977
Jeg ankom fra Kuwait med KU B737 - her er lidt køligere, men til gengæld masser af god mad og drikke. Var en tur i Souk Hamdie og købe lidt ind.

Besøg den 28. september 1978
Jeg ankom noget udmattet fra besvimelsesoplevelsen ved grænsen til Jordan, men blev indlogeret på det gode Hotel Meridien, hvor der var de nødvendige faciliteter (WC). Fik lidt te, vand og suppe til aftensmad, og gik så i seng kl. 21. Indtil midnat drømte jeg om at eje store firmaer og rigdom. Efter en tur på WC nærmest et mareridt indtil kl 03, hvor jeg ingen penge havde og måtte sælge de sidste rester for at overleve. Så tog jeg en albyl og sov nogenlunde til kl. 09. Det er søndag, så jeg blev på værelset det meste af dagen. Fahim fra AMC kom på et kort sygebesøg, og ellers skrev jeg rapporter om turen og læste. Til aften prøvede jeg at spise en hamburger, men så blev maven helt tosset. Maden på hoteller er nu også elendig, sammenlignet med den "rigtige" syriske mad.

Næste dag skaffede Mustafa på AMC mig nogle tabletter til at stoppe tynd mave. Jeg spiste nogle stykker, og fik det lidt bedre hen ad dagen. Var så rundt og besøge nogen af deres kunder.

Hus i den gamle bydel i Damascus - skulle jeg flytte derned?

Om aftenen gik jeg forbi Nabil Shehadah, min dejlige ven fra Beirut-tiden. Han inviterede hjem til middag, men jeg vidste, at jeg ville spise for meget af husets lækre mad, og næppe ville nå tilbage til hotellet uden problemer. Han spurgte i øvrigt, om jeg kunne tænke mig at flytte til Damascus og arbejde for ham. Jeg tænkte på hans store Mercedes og de mange goder, der ville være ved at bo i Damascus - bl.a. 0 skat og blive en del af den spændende by (modsat udlændinge-enklaven i Beirut) - tænk måske at kunne bo i et af husene i Old City, hvor der er en indre gård med springvand, siddepladser til vandpiberygning og vidunderlig udsmykning.

De næste dage var jeg rundt med AMC og besøge kunder. Ind i mellem i Souk Hamdiye for at købe lidt ind, samt hos en armensk købmand efter den libanesiske Ksara vin, armenske pølser, kager og nødder. I lufthavnen ville de ikke lade mig tage tæppet med ud, da det ikke var registreret ved indrejsen - pga forvirringen ved min besvimelse. Det lykkedes dog. Fløj så med Austrian Airlines DC9 direkte til Wien. Den droppede mellemlandingen i Beirut , da der var voldsomme kampe mellem syrerne og de kristne i området. Derfra videre til København og Aalborg. Benthe hentede mig og var tilfreds med tæppe og de mange andre gaver.

Besøg 15. april 1979
Benthe var kommet for at besøge mig under et 4 uger langt ophold i Baghdad, men hendes visum var ikke i orden. Vi måtte derfor flyve til Damascus for at opsøge den iraqiske ambassade. Med hjælp fra mine gode venner, Nabil Shehadah, Mohammed Heikal og Miqdadi, AMC, fik vi det fikset. Samtidig nød vi nogle dage i Damascus med god mad og gode venners selskab.