Oman

Besøg: Den 10. april 1974 på min Gulf-rundrejse kom jeg til dette spændende land. På mit hotel Al Falaj var der ikke noget værelse, da der afholdtes en regeringskonference (dvs Sultanen havde beordret hotellet til sin rådighed).

Ved havnen i Muttrah

Vi var nogle stykker, der så tog ned til havnen til noget der hed Khalil Guesthouse, men som bare var en stor lagerbygning med nogle senge på rad. Mine naboer var en repræsentant for New Zealand Trade Commission samt en englænder fra Oxford University forlaget, der leverer bøger til uddannelsesinstitutioner rundt om i verden. Meget varmt og der løb rotter rundt: Englænderen fandt én i sin kuffert næste morgen. Det var ellers interessant at betragte området ved havnen. I en lygtepæl var der monteret et TV - måske det eneste udenfor for Sultanens palads - hvor folk om aftenen sad på jorden og kiggede på. Der var også meget liv næste morgen, hvor fiskerne kom ind med deres fangst. Jeg besøgte de lokale fødevarehandlende, bl.a. en amerikaner, Mike, der tilbød at jeg kunne sove under disken i hans butik. Det tog jeg imod.

Besøg: Fra min lille afstikker til Shiraz, landede jeg i Muscat lørdag den 19. april 1975, hvor Mike var i lufthavnen for at hente mig. Vi spiste frokost sammen og var derefter på Fairtrades kontor for at snakke forretning. Tog mig så til Corniche Hotel, hvor jeg bor alene på et dobbeltværelse. Næste dag tog jeg rundt til importørerne i Ruwi området og spiste fisk på hotellet til frokost. Jeg så også nærmere på pladsen lige nedenfor hotellet - som ligger lige ved siden af Khalil Guesthouse, hvor jeg boede sidste gang. Om eftermiddagen besøgte jeg firmaer i souk'en i Muttrah. Næste dag kørte jeg til Muscat, byen hvor sultanen bor. Den er domineret af hans mægtige palads, hvor det siges, at der sendes ægte fransk parfume rundt i aircondition anlægget. Efter siesta'en tog jeg med en repræsentant for Gray Mckenzie (Tuborgs agent) ud til nogle oliefelter, hvor vi fik solgt en del Tuborg.

Landsby i det Indre Oman

Om aftenen spiste jef middag med Mike, og vi diskuterede planen for min tur til The Interior i morgen. Om tirsdagen kl 08 startede jeg så den 200 km lange tur ind i det såkaldte Interior. Vi kom til en lille by, Nizwa, hvor jeg gik rundt en times tid og fotograferede. Mange folk ser ud til at have en øjensygdom, de spiser tørrede eller halvrådne fisk, men er ganske venlige. Der var på markedspladsen en udstilling af våben erobret i guerilla kampen i Dofar (Sydyemen). Skrattende højtalere og billeder af Sultan Qaboos. Samme vej tilbage ad delvis grusveje, men også nogen med asfalt - vi var også inde i et par hyggelige oaser, hvor der var rigeligt med kildevand. Ellers er det grå bjerge og tørre sletter. Om aftenen var jeg sammen med Mike hos nogle venner på vejen til Muscat, hvor vi fik nogle øl. Næste morgen op kl. 05 og retur til Beirut via Dubai og Bahrain.

Min rapport om Oman efter besøget i april: Rapport.