CSSR
Der var mange Ikea-leverandører, og det var ubeskriveligt at køre ude på landet og se de nærmest fangelejr-agtige forhold i landsbyerne. I sidegaderne i Prag tænkte jeg på John le Carre's spionromaner.
Jeg har altid holdt af at læse spionromaner - og her er det ofte Prag, der er stedet hvor spionerne fra stormagterne mødtes eller udvekslede fanger.
Prag var dengang en anden by, en den tourist-trap, det har udviklet sig til. Gaderne var næsten alle med brosten og uden megen trafik - jeg husker en dag, hvor jeg i min Volvo kørte tværs over den store plads, hvor der nu konstant er massivt fyldt op af turister, der skal se klokkespillet.
Jeg husker en aftentur, hvor jeg gik ned mod floden Moldau - smalle gyder, tåget og en gadelampe hist og her: Lige til at komme i stemning til et møde mellem fordækte spioner.
Tjekkoslovakiet var dengang østlandenes værksted, hvor de bedste maskiner blev fremstillet til hele Sovjet-imperiet. Selv havde jeg bl.a. en optisk film-fremkalder fremstillet i Tjekkoslovakiet. Den var lidt som et mikroskop, hvor man indsatte filmnegativet og så flyttede armen op og ned alt efter hvor stort et papiraftryk, men ønskede sig.
Som modsætning blev det sagt, at de maskiner og udstyr, der blev fremstillet i selve Rusland, var mindre værd end værdien af de råvarer (kul, jern, stål, glas etc), der var blevet brugt.
Jeg husker også mit første besøg i Prag i min egen bil: Jeg var som sædvanlig kørt hjemmefra sidst på eftermiddagen, så jeg ikke spildte nogen tid, og ankom lettere søvnig til Prag næste formiddag. Jeg fik da pludselig stor respekt for de dengang så udskammede Skoda-biler: Hvis Skoda'erne kunne holde til daglig at køre på disse absurd ujævne veje - store brosten, gennemskåret af masser af sporvognsskinner i dybe huller i vejen - så måtte det jo være en robust bil.
