Finnrose

Efter den pludselige betalingsstandsning i Scanergi, blev jeg direkte ansat som salgschef hos Finnrose. Et heldigt tilfælde med en henvendelse fra Østberlin førte til en masse rejser - og en omsætning på mange millioner. Februar 1985 - november 1987

Jeg startede året 1985 som arbejdsløs, da min tidligere arbejdsgiver Scanergi, var gået i betalingsstandsning den 8. november 1984.

Arbejdsløs og nyt job
Sålænge bobehandlingen stod på, kunne jeg ikke påtage mig andet arbejde. Frank og jeg havde møder med bl.a. Holger Senft, tidligere montør hos Skiold og nu selvstændig. Måske kunne vi lave noget sammen. Men i midten af januar 1985 talte jeg med Scanergis bestyrelsesformand advokat Dyhrberg. Han var tilfældigvis også bestyrelsesformand for firmaet Finnrose, Hadsund, som laver udstyr til møbelindustrien. De søgte - også tilfældigvis - en ingeniør til at projektere og sælge deres maskiner. Ingeniør er jeg langtfra, men han fik overtalt ejeren af Finnrose til, at måske var en kommerciel salgschef en god ide - og han kendte netop én, der var blevet ledig på markedet. Jeg havde så møde den 23. januar 1985 med Leif Larsen, ejer af Finnrose, og blev ansat til start ugen efter, den 1. februar. Jeg blev dog lige inviteret med på en lille rejse til Norge den 29. januar, så jeg fik en fornemmelse af hvad det går ud på. Mine visitkort

Rejser
Se mere om alle mine rejser i tiden i Gudumholm her.
Norge: Årets første rejse var den 29. januar, hvor jeg sammen med min kommende chef, Leif Larsen, Finnrose, var på besøg hos en kunde i Norge. Jeg var selv deroppe alene flere gange. En af gangene kom jeg hjem om eftermiddagen, hvor vi havde havefest om aftenen. Arbejdet gik næsten altid forud for private arrangementer. det blev også til flere besøg i Ålesund, hvor vores norske forhandler, Heggstad, boede.

Tyskland: I Finnroses anlæg indgik nogle maskiner fra tyske fabrikker, f.eks. slibemaskiner fra Heesemann og lakeringsmaskiner fra Bürkle og Venjakob. Jeg have ofte danske kunder med på besøg hos disse fabrikker. Typisk var det en produktionschef og nogle medarbejdere fra afdelingen. De kom sjældent på rejse med alt betalt, så de var gode til at spise og drikke både på tankstationer undervejs og på de lokale restauranter i Tyskland. Vi deltog også på flere tyske messer, hvor vi mødte vore danske kunder, da der ikke er tilsvarende fagmesser i DK.

Bornholm: Mit første og hidtil eneste besøg på bornholm var en kort flyrejse den 18. - 19. marts for besøg på Bornholms Møbelfabrik i Rønne.

Finland: Jeg havde stadig ikke megen fornemmelse af hvad firmaet egentlig lavede, da det for det meste var skræddersyet efter fabrikkernes ønske. Og møbelbranchen var helt ukendt land for mig. Derimod besad Leif en unik evne til at kigge lidt på produktionen, hvorefter han næsten på en serviet kunne slå de streger, dr viste, hvordan de kunne løse deres problem. Som led i min oplæring var vi sammen på en tur til Finland, hvor vi besøgte nogle møbelfabrikker. Det, som overraskede mig mest, var egentlig, hvor let det var aat snakke med finnerne, som taler et meget forståeligt svensk.

Ungarn: Finnrose leverede lakeringsanlæg til nogle danske møbelfabrikker, som solgte til Ikea. det var Ikea godt tilfreds med, så de anbefalede mange af deres fabrikker i udlandet, hvor de havde dårlig overfladekvalitet, at de skulle kontakte os og få et tilbud. Det bragte mig til en del østeuropæiske lande - først Ungarn den 12. juni.
Se mere om mine rejser til Ungarn her.

DDR: Starten på én af mine helt store livsoplevelser: I august kom der en telex på tysk fra Østberlin. Leif mente, at jeg var den, der sidst havde gået i skole, så jeg måtte finde ud af, hvad det gik ud på. Det viste sig at være en forespørgsel fra det statslige indkøbskontor for møbelindustrien, der gerne ville have et møde. Søndag den 18. august fløj jeg fra Tirstrup via København og Hamburg til Vestberlin.Jeg havde møde dagen efter på kontoret i IHZ, den vel nok højeste bygning i det ellers ret primitive Østberlin. Det viste sig, at de havde fået et politisk opdrag om at købe nogle flere varer fra Danmark. Det skyldtes et møde mellem vor udenrigsminister Uffe Ellemann jensen og hans østtyske makker, hvor Uffe havde klaget over, at DK købte meget mere fra DDR end omvendt. Så det var nærmest en bunden opgave, de havde fået, og da Ikea samtidig havde henvist til Finnrose, så ville de gerne høre hvad vi kunne tilbyde. På det generelle plan kan jeg sagtens forklare produkterne, så vi enedes om, at jeg snarest skulle besøge de forskellige møbelfabrikker ude i landet og lave tilbud på deres behov. Dette møde endte vel med en kommende omsætning nær de 100 mill kr. - og for mig uforglemmelige oplevelser i det ellers nærmest lukkede land. Allerede den 4.september kørte jeg til Berlin og senere Leipzig for at møde fabrikkerne. Og den 17. september fløj jeg til Berlin for et nyt møde. Og igen den 18. november, hvor jeg havde møde med mine kommende gode kunder i Meyenburg. Her var den tidligere U-båds kaptajn Schmidt direktør, og trods det kommunistiske styres nationalisering, så var det ham, der bestemte her. Og igen den 11. december et møde i Østberlin.
Se mere om mine rejser til DDR her.

Singapore/Malaysia: En dansker bosat i Singapore mente, at der kunne sælges mange lakanlæg til landets møbelindustri. Jeg fløj derfor derover den 23. september, hvor jeg besøgt en masse små møbelværksteder og et par store fabrikker. Der blev også tid til både Raffels - og en Singapore Sling drink -, Chinatoiwn, Bogus Street og en masse dejlig kinesisk mad. Derefter fløj jeg til Kuala Lumpur, hvor vi deltog på en messe for udstyr til møbelindustrien.

Holland: I november deltog vi på en messe i Utrecht sammen med vores forhandler, Verboom.

Tjekkoslovakiet
Der var mange Ikea-leverandører, og det var ubeskriveligt at køre ude på landet og se de nærmest fangelejr-agtige forhold i landsbyerne. I sidegaderne i Prag tænkte jeg på John le Carre's spionromaner.
Se mere om mine rejser til Tjekkoslovakiet her.

1987
I juni hentede vi to dejlige piger i Korea. Jeg var derfor opsat på at skære ned på mine mange rejser, så da jeg fik tilbud om at blive ansat i Nordjyllands Erhvervsråd på Vejgård Torv, måtte jeg med tungt hjerte fortælle Leif, at jeg forlod Finnrose. Det havde ellers været en enormt spændende tid med virkelig gode forretninger. Jeg kan se af den liste, jeg lavede ved min fratrædelse, at der var ordrer på over 30 mill kr (med en dækning på ca. 8 Mkr) - og vi var kun lige begyndt!!