Iraq
På det tidspunkt var landet en slags arabisk-kommunistisk stat med en enerådig præsident, Ahmad Hasan al-Bakr (og Sadam Hussain vicepræsident). Der var stort set ingen fri handel.
Besøg: Mit første besøg var den 23. januar 1974. Jeg blev modtaget i Baghdad lufthavn af den danske ambassadesekretær, Costi Yanco.
Vi kørt straks til Baghdad Int. Fair, som jeg skulle vurdere, hvor vi blev vist rundt af direktøren. Om aftenen var vi på den ene af byens to natklubber (udendørs under palmerne). På alle borde stod der som covercharge en flaske skotsk whisky, og der var floorshow og orkestermusik. Yancos søn er ansat af Red Cross, og de to er begge eksperter i at malke systemet helt ublu. Da jeg skulle bekræfte mit fly tilbage til Beirut, var der pludselig ikke flere pladser. Det ordnede Yanco junior dog, idet hans veninde, Miss Iraq 1972, udskød sin rejse, så jeg fik hendes plads.
Besøg: Jeg rejste til Baghdad den 30. september 1974 for at deltage i udstillingen. Var forsinket og nåede først hotellet kl. 02. Efter den officielle åbning næste dag, var jeg til reception på Baghdad Hotel med Økonomiministeren. Under opholdet var jeg også med Yanco jr. på kobbermarkedet og købe to Aladdin lamper, en krukke og et sværd. En kort tur, så jeg rejste tilbage til Beirut den 2. oktober - med 2 kg dejlige dadler i håndbaggagen.
Besøg: Den 8. september 1975 fløj Abed og jeg til Baghdad angående tilbuddet på 2.000 tons kyllinger og Canadanes ostereklamation. Vi var heldige og fik et dobbeltværelse på Baghdad Hotel. Næste morgen hos Yanco, og derefter sammen med den agent, som Fjerkræudvalget havde kontakt med. Han var dog ikke meget værd, så om eftermiddagen mødtes jeg med Nørholm fra Nordimpex, som egentlig er en ulden karl, og fik anbefalet hans agent. Prøvede også at ringe til Emborg, men der var ingen telefonlinie at få. Om aftenen inviterede Yanco på natklub, dårlig mad og lummer dameoptræden.
Kunne kun få whisky og tog hjem kl. 02. Næste dag var vi til møde med Government Purchasing Board om osten og senere med en komité, der bedømmer den slags. De siger, at der er 200-300 eksploderede dåser, og at der desuden er små sorte pletter i bunden af dåserne, så de vil kassere hele partiet. Om aftenen med Yanco nede ved Tigris og spise fisk - flækket og stegt på bål ved flodbreden. Smagte godt, men vi fik ingen tallerken, bestik eller øl, så vi måtte drikke whisky. Følgende dag ude på lageret med osten, og vi fik en kasse med som prøve.
På vej til lufthavnen den 11. september 1975 købte jeg 2 kg dadler. Fløj hjem med Iraqi Airways B707 med 30 passagerer.
Besøg: Lørdag den 18. oktober 1975 tog jeg en taxa til lufthavnen i Beirut, da det var for risikabelt for Benthe at køre mig derud. Vi måtte da også standse ved flere vejspærringer, hvor militser med maskinpistoler kontrollerede os. Flyet MEA 707 var forsinket, så jeg ankom først til Hotel Baghdad ved 02-tiden. Der var naturligvis ingen værelser, hvorefter jeg prøvede 5 andre hoteller, men med samme resultat. Jeg måtte så sove på en sofa i salon'en på Baghdad Hotel. Der var en anden fyr, der også overnattede her. Ved Yancos hjælp fandt vi næste dag et andet "hotel": På første sal ad en hønsetrappe med 6-7 værelser. På mit værelse var der 3 senge, som jeg dog fik for mig selv. Næste morgen fik jeg morgenmad, som var blevet tilberedt på trappen til 2. sal.
Jeg var på Baghdad Int. Fair, hvor vi har en stand med landbrugsprodukter. Næste dag var jeg hos Government Purchasing Board for at høre om mulighederne for at sælge danske landbrugsvarer. Spiste frokost i en næsten tom restaurant, hvor der kun var en flok militærfolk med mange striber på skulderen - det er jo en militærregering her i landet, så måske var det vigtige ting, der foregik. Om eftermiddagen læste jeg bogen Lev Stærkt - Dø Ung færdig. Til reception hos den danske konsul, og jeg købte et maleri fra det gamle Baghdad til ID17.
Besøg: Den 19. februar 1976 ankom jeg med Syrian Arab Airways SuperCaravelle fra Damascus. Fra lufthavnen kørte jeg med amerikansk direktør for CityBank ind til byen. Han havde intet hotel, og jeg tilbød at han kunne dele med mig. Han fandt dog senere et værelse på Diwan Hotel. Var på ambassaden, hvor ambassadør Prehn (som jeg kender godt fra hans tid i København) ikke befinder sig godt. Jeg spiste frokost med hele personalet på ambassaden. Næste dag var fredag, hvor jeg havde et møde med en privat forretningsmand. Bagefter tog han mig med ned i kobbersouken, hvor jeg gik rundt en times tid uden at købe noget. Derefter gik jeg ind på Baghdad Museum - det er lidt enfoldigt med forskellige voksfigurer i menneskestørrelse fra "gammel tid" (men som det ofte stadig ser ud). Efter frokost tog jeg en taxa til Babylon. Der var kun nogle murbrokker at se - ellers intet. Jeg spillede fodbold mellem ruinerne med nogle drenge fra en landsby, der ligger lige bag ved - det var sjovt.
Den 21. februar var jeg hos Iraqi Stores, hvor der er mulighed for at få en ordre på 90.000 kasser øl. Om aftenen var jeg på besøg hos direktøren for Levant Express, Kassabian, armener på ca. 45 år, ungkarl og en flink fyr. Han bor i en kæmpevilla med sin søster, og vi skulle høre klassisk musik. Det var en hyggelig aften, bortset fra, at han kom lidt for meget ind på politik. Næste dag var jeg igen til forhandling om den store ordre på øl. Modtog et telegram fra LAU, at de foreslår jeg flyttet midlertidigt til Kuwait. Skrev til Benthe og Ib, at jeg så nok inden længe vil være færdig med LAU. Næste dag kørte jeg den lange tur til Abu Ghraib for at tale med Dairy Administration om en stor forespørgsel på smør. Spiste til aften sammen med Nørholm fra Nordimpex på den nye Crystal Restaurant på Abu Nawas her bag ved hotellet ned mod Tigris-floden. Næste morgen fløj jeg til Beirut.