Yemen
Et spændende land at besøge, men meget primitivt - og jeg havde selv nogle dåser konserves med, så jeg var sikker på at få noget mad.
Besøg: Efter at have sat kyllinge-fremstødet i Jeddah i gang, fløj jeg den 24. september 1974 videre til Sanaa. Ankom kl 09 og tog ind på hotel AL Hamd Palace. Jeg havde medbragt og læst det meste af Thorkild Hansens klassiker: Det lykkelige Arabien, hvor en dansk-svensk kongelig udsendt ekspedition i årene 1761 - 1767 skulle forsøge at finde Arabia Felix. Flere var døde af anstrengelserne, da den endelig nåede Sanaa den 17. juli 1763. De havde haft en trælsom tur fra kysten med deres tungtpakkede kameler, to var døde af anstrengelserne, men her i Sanaa blev de modtaget af Imamen og indlogeret i hans palads. Det var en helt speciel fornemmelse at kunne sidde i den brede vindueskarm og kigge ned over vejen mod kysten - på vejen, som ekspeditionen med så stort besvær havde taget - og måske i samme værelse, som lederen, Carsten Niebuhr havde boet. Her læste jeg bogen færdig.
Tilbage til 1974 - jeg gik rundt i byen, som var ved at forberede festligheder i anledning af årsdagen - om to dage - af hærens overtagelse af magten. Der var mange soldater og typiske diktator-dekorationer i byen. Også mange herlige typer: Ældre mænd med turban og næsten alle med en krumsabel i bæltet. Om aftenen var jeg på det gamle marked, hvor jeg købte nogle gamle sølv-krumsabler, smykker og et gammelt forlade gevær. Meget interessant. Supermarkeder er der ingen af. Næste morgen stod jeg op kl. 05.30 for at køre til havnebyen Hodeidah. Her skulle jeg finde den mand, som skylder Meatcut 38.000 kr, hvilket er årsagen til besøget i Yemen.
En pragtfuld køretur på 4 timer, ca. 230 km. Først bjergegnene ved Sanaa i solopgang, mange marker med durham og hirse, qat (yemenitternes yndlings-narkotika) - og længere nede i dalen langs floden et næsten afrikansk landskab med stråhytter og sorte mennesker. Kvinderne er smukke, bærer ikke slør ogbæreri farverige dragter. Var til kamel marked i en lille landsby. Skyldneren var alligevel ikke taget til Hodeida, så vi kørte de 4 timer tilbage til Sanaa. Her fik jeg fat i ham, forfulgte ham til over midnat og fik en check på beløbet. Udmærket. Dagen efter - på Nationaldagen - sov jeg længe, for alt er lukket. Jeg tog rundt om den store ler-bymur om det gamle Sanaa. Indtil 1965 var der kun den by, som ligger indenfor murene, men nu er der blevet bygget ikke særligt kønne murstens bygninger udenfor. Byporten bliver stadig lukket hver aften og åbnet igen om morgenen. Mændene er helt vilde for at blive fotograferet.
Den 27. september fløj jeg via Jeddah tilbage til Beirut. Geværet var deponeret hos kaptajnen, men jeg fik det igen i Jeddah.
Besøg: Den 26. oktober 1974 fløj jeg til Aden, som dengang var hovedstad i Sydyemen. Havde ingen hotelreservation, men fik værelse på Aden Rock Hotel, da jeg ankom kl. 02. Næste dag startede jeg kl. 07.30 med at få et halvråddent æg til morgenmad.
Alt er meget fattigt i dette kommunistiske land. Besøgte en del firmaer og organisationer, men det meste er nationaliseret. Trods den kommunistiske regering og fattigdommen ser folk helt glade ud, og der er søde piger uden slør - ikke så tilbagestående som i Sanaa. Jeg spiste mine medbragte vareprøver til aftensmad, efter også til frokost i den italienske klub uden for byen at have fået noget snask. Fortsatte næste dag til diverse importører og regeringskontorer, for at skaffe oplysninger til min rapport. Folk lader ikke til at være særlig begejstrede for den nuværende regering. Velstanden er gået tilbage, sammenlignet med den periode, hvor englænderne var der indtil 1967.
Her er min rapport om besøget i Aden
Besøg: Den 2. november 1974 kom jeg for første gang til Taiz (med en DC6 fra Djibouti Air). Det gik godt, og jeg tog straks ind i banken for at veksle penge og og for at høre om de lokale firmaer. Hotellet Plaza ligger meget centralt, og jeg nåede samme dag 7 af de 9 firmaer. Taiz er også en gammel by, som ligger særdeles smukt med bjergene som baggrund, og er delvis klatret derop. Dagen efter besøgte jeg de sidste 2 firmaer og spiste frokost med min ven, Farouk fra Yemen Trading & Marketing. Han inviterede ud på den libanesiske Fiesta restaurant, hvor man endog kan få øl.
Derefter kørte jeg de 250 km til Hodeidah. De første 60 km er grusvej, og ikke nogen nydelse i en gammel Mercedes. Vi punkterede også 2 gange, og bilen skulle hver gang skubbes igang. Indlogeret på Hotel Al Akhwa - nogenlunde. Næste morgen den 4. november 1974 startede jeg besøgene kl. 07.30. Først i banken, som sagde, at checken(se 25/9) IKKE er blevet betalt. Besøgte et par firmaer og kørte så kl. 16.30 mod Sanaa. Kun den første del af køreturen gav mulighed for at betragte sceneriet: Mest kvinder med æsler og kameler, der kom over markerne, bjergene eller i udtørrede flodlejer, belæsset med kviste og durra på hovedet eller over ryggen på dyrene. Også hyggeligt at se alle kaffehusene langs vejen med deres karbidlamper og kanden over ilden - selv om de fleste nu serverer Canada dry softdrinks i stedet. I Sanaa fik jeg værelse på Al Hamid Palace.
Straks om tirsdagen, den 5. november 1974 gik jeg op til bankdirektøren, hvor jeg fik hans garanti for, at pengene ville blive overført til British Bank den efterfølgende dag (da det er helligdag i dag). Købte endnu et gammelt gevær - pris denne gang YR200 (ca. kr. 225) og en sabel (YR75). Temmelig koldt om aftenen, så jeg gik tidligt i seng - efter at have spist nogle dåsepølser på værelset + en hemmelig øl. Desuden havde jeg stadig en slat cognac, som jeg havde købt i Djibouti, til at varme mig på.