Søndre Skole Bjerringbro
Her gik jeg i skole fra 1. til 5. klasse fra 1953 - 1958
Dengang var der to skoler i Bjerringbro: Nordre, for de fine "ovre" i byen, og Søndre, for os fra arbejderklassen her på Sønderbro.
Min mor fulgte mig til indskrivning på skolen i 1953, og samtidig fik jeg en koppevaccination på skulderen - jeg har stadig et ar af det. Senere i 1. klasse fik vi en sukkerknald med polio-vaccine, og jeg husker også, at vi flere gange fik en indsprøjtning - jeg husker ikke for hvad: Det var naboen, læge Astrup, der gav os indsprøjtningerne. Han havde medbragt en lille spritbrænder, og efter hver indsprøjtning blev kanylen holdt ind i flammen for at blive renset.
Timerne bestod af overhøring af dagens lektier, og derefter gennemgik læreren lektierne til næste gang. Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg lyttede efter ved gennemgangen, så kunne jeg svare på alle spørgsmlene ved overhøringen. Det gav mig så desværre også vanen med ikke at gå så meget op i at læse lektier, men forsøge at klare mig igennem på intuitionen. Det gik meget godt her i de første klasser, men senere blev det en udfordring.
Jeg sad ved siden af Elvar Knudsen (nr. 7 fra højre), og i regning konkurrerede vi altid om at være de første, der nåede et resultat. Elvar havde mange talenter, bl.a. fodbold og kortspil. Jeg husker engang, hvor vi havde spillet kort hjemme hos mig, og Elvar havde vundet en del (nogle kroner). Min far kom så hjem fra arbejde, og Elvar udfordrede ham til at være med - på den måde vandt min far så pengene tibage. Vi gik også på Realskolen sammen, og derefter rejste Elvar til Odense. Her fortsatte han kortspillet, men måske ikke med så megen succes, for han endte med at begå selvmord.
Men ellers kom jeg sammen og legede med næsten alle drengene, og jeg tror jeg har besøgt dem alle i deres hjem.
Af pigerne blev jeg straks betaget af Pysser aka Tove Pedersen (nr. 2 fra højre på første række). Hun var datter af vores lærer S.P. Pedersen og var en sjov og munter pige. Vi fulgtes også ad på cykelturen til Realskolen, men desværre var jeg lidt sen til at finde ud af, hvordan man gør en barnekæreste til en "rigtig" kæreste. Det blev i stedet en anden klassekammerat på Realskolen, Edgar "Brotter" Lynnerup, der løb med trofæet. Han endte desværre også med at begå selvmord.
Det skal også nævnes, at mine to storebrødre, Ivan og Bjarne også gik på Sdr. Skole. Det forlyder, at de engang kom læreren i tørvekassen (med tørv og træ til at fyre i kakkelovnen) og sendte kassen med rutebilen til Sahl.
Sygehus
Få måneder efter jeg var begyndt i 1. klasse, husker jeg en klatretur i naboens æbletræ. Da jeg kom hjem i seng, fik jeg meget ondt i maven, og der blev sendt bud efter doktor Astrup. Han trykkede mig på maven - og det gjorde ondt - og pludselig kom der en ambulance for at køre mig på Viborg sygehus. Jeg havde akut blindtarmbetændelse, og jeg hørte senere, at det kunne være gået galt, hvis ikke jeg straks var blevet opereret. Især står det tydeligt i erindringen, da jeg vågnede op efter operationen. Jeg var forfærdelig tørstig, men sygeplejersken kunne kun væde min tunge lidt, og jeg fik strenge påbud om ikke at hoste. Jeg var indlagt i en uge, og en anden erindring er, hvordan de andre drenge på ca. 10-mands stuen gav mig de vindruer, som deres velmenende familie havde med til dem. Det forlød nemlig, at man ville få blindtarmsbetændelse, hvis man spiste stenene i druerne - og da jeg jo ingen blindtarm havde, fik jeg dem overbragt. Det var i 1953, og derefter skulle der gå 35 år inden jeg igen kom på sygehuset i Terndrup for en hurtig brok-operation. Efter yderligere 31 år blev jeg så indlagt på Viborg sygehus for at få en pacemaker.